FACADE-, BUTIKS- OG UDHÆNGSSKILTE

Facade-, butiks- og udhængsskilte

Flex-skilte tilbyder et bredt udvalg af udendørs skilte. På siden her finder du vores:

  • Galgeskilte (også kendt som udhængsskilte eller nedhængsskilte)
  • Facadeskilte (folie på alu-bakker monteret i ramme på facaden)
  • Vingeskilte (skilte monteret i 90 graders vinkel ud fra væggen)

Vi tilbyder også andre skilte, fx pyloner og udskåret facadebogstaver, tekst og logo samt kontor- og indendørs skilte.

Skriv og hør om mulighederne

Nogle af vores kunder:

Galgeskilte

Skilte, der hænger ned fra et stativ monteret på væggen, går blandt andet under navnene galgeskilte, udhængsskilte og nedhængsskilte.

Uanset navnet er det en effektiv måde at gøre opmærksom på, at her ligger din virksomhed. Derfor ses denne skiltetype ofte anvendt uden for butikker, caféer og restauranter, og du skal ikke gå mange meter i en gågade for at se adskillige eksempler.

Materialer og størrelser

Galgeskiltene, vi fremstiller, er kendetegnet ved lang holdbarhed og 100% tilpasning til dine ønsker. Vi skræddersyr hvert enkelt skilt, så form, størrelse og materiale passer til behovet. Tekst og logo kan du naturligvis få på skiltet præcis som du vil have det, så farve, skrifttype etc. matcher.

Skiltende fremstilles typisk i lakeret stål eller aluminium med beslag i stål, men skiltepladerne kan også være i messing eller hvad du måtte ønske af materiale.

Der medfølger beslag/stativ til ophængning, men har du selv en galge eller andet, som du ønsker at genbruge, er det selvfølgelig også en mulighed kun at få fremstillet en skilteplade.

Prisforespørgsel

Send en forespørgsel via formularen for at få en pris eller svar på dine spørgsmål.

Skriv og hør om mulighederne

Facadeskilte

Et skilt på facaden eller ved indgangen er den simple og sikre måde at sige ”velkommen, du har fundet det rette sted” til dine kunder og andre besøgende. De facadeskilte, vi fremstiller, har du glæde af i mange år, da de er lavet til at kunne holde til vind og vejr.

Materialer og tilpasning

Et facadeskilt laves typisk med alubakker, dvs. en 2 mm tyk aluminiumsplade med ombuk på alle fire sider, hvilket giver dybde i skiltet, hvorved det fremstår som mere end blot en flad plade på væggen.

Alubakkerne pulverlakeres i den ønskede farve hvorefter der typisk påmonteres tekst med folie. Der kan evt. laves udskåren tekst i skiltet i stedet for at teksten lægges på skiltet med folie. Du kan naturligvis også få logo eller anden grafik på skiltet.

Prisforespørgsel

Send en forespørgsel via formularen for at få en pris eller svar på dine spørgsmål.

Skriv og hør om mulighederne

Vingeskilte

Et vingeskilt er i princippet bare to skilteplader som dem, der bruges til facadeskilte, monteret på en ramme, der stikker ud fra væggen i en vinkel på 90 grader.

Vil du have det enkle design fra facadeskiltet, men samtidig give mulighed for at skiltet kan ses, når man går langs med bygningen og ikke hen imod den, så er det et vingeskilt, du skal have. Det er således også et godt valg for spisesteder og forretninger, der skal kunne spottes fra et sted længere nede ad gaden.

De fleste vælger at have både vingeskilte og facadeskilte, så synligheden er sikret, uanset fra hvilken vinkel man ser indgangen til din virksomhed. Som du kan se i et eksempel i billedeslideren, har du også mulighed for at få et vingeskilt med lys i.

Materialer og muligheder er som for facadeskilte. Det er også samme procedure, hvis du vil vide mere eller forespørge på en pris: Udfyld kontaktformularen nedenfor, så vender vi hurtigt tilbage.

Skriv og hør om mulighederne

Kontakt os for pris på facade-, butiks- og udhængsskilte

Tlf. +45 49 22 22 32
Alle hverdage 07.00-16.00

Eller skriv til os for bestilling eller spørgsmål om størrelser, priser og specielle ønsker. Vi svarer normalt samme dag.





Vedhæft eventuelt et billede